IC3 20 - Olaf Rye

Familien Puukka-Sørensen

IC3 togsæt 20 Olaf Rye

Togsæt 20 Olaf Rye ved Roskilde den 8. oktober 2016

IC3 togsæt 20 navngivet Olaf Rye er leveret af ABB Scandia 1990 og adopteret af Frederia den 26. maj 1990.

 

Olaf Rye født i Telemarken, Norge, 1791. Død i slaget om Fredericia 1849.

 

Olaf Rye var nordmand og fik sin første militære uddannelse i hjemlandet. Grundet rigernes samhørighed deltog han i Danmarks krig mod England 1807-14. Han var en kort tid i prøjsisk tjeneste, men derefter i mange år dansk officer i Rendsborg. På grund af personlige tilknytninger tøvede han med at gå i aktiv krigstjeneste ved hertugdømmernes oprør 1848, men efter klar national stillingtagen deltog han i mange kampe og udmærkede sig ved tapperhed, overblik og forståelse af sit mandskab.

 

Som generalmajor var han en ledende skikkelse i udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 og faldt efter at to heste var skudt under ham. Hans dristighed var inspiration for resten af hæren og stærkt medvirkende til sejren. Senere sagde man om soldater, der faldt, at de gik til Olaf Ryes brigade.

 

Som en kunstnerisk frugt af den nationale rejsning udførte billedhuggeren H.W. Bissen monumentet Den Danske Landsoldat. Man havde ikke tidligere fremstillet en almindelig menig kriger som hovedperson, og skulpturen kan derfor kaldes det første mindesmærke for en ukendt soldat.

 

T.ogets dekorationer bygger på samtidig grafik.

 

Togsættet består af MFA 5020 - FF 5420 - MFB 5220.

 

UIC/EVN kontrolcifre: 95 86 000 5020-6 - 95 86 000 5420-8 - 95 86 000 5220-2.