IC3 25 - Christian II

Familien Puukka-Sørensen

IC3 togsæt 25 Christian II

Togsæt 25 Christian II i Frederikshvn den 4. november 2016

IC3 togsæt 25 Christian II er leveret af ABB Scandia i 1990 og adopteret af Sønderborg 2. marts 1991.

 

Christian II 1481-1559 var konge over Danmark-Norge 1513-23 og Sverige 1520-23. Styrket af en grundig uddannelse i sprog og idræt havde han gode lederegenskaber, men kunne i afgørende situationer udvise en apati og sygelig mistænksomhed, der gjorde det vanskeligt for ham at fastholde de indvundne positioner.

 

Som regent udformede han en lovgivning, der var præget af humanistiske idéer, men i strid med den håndfæstning, han havde underskrevet ved sin kroning. Købstædernes forfatning, retsplejen, kirkens forhold til staten og fæstebøndernes rettigheder ændredes radikalt samtidigt med, at kongemagtens og borgerstandens interesser blev styrket. Sammen med de hanseatiske købmænd følte de priviligerede stænder, at deres stilling var truet, og adelen fordrev kongen 1523.

 

1531 gjorde Christian II landgang i Norge og efter en vis fremgang lod han sig lokke til forhandlinger i København, hvor man brød lejdet og indsatte ham som fange på Sønderborg Slot. Her blev han behandlet med vekslende strenghed 1532-49. En overgang var han indemuret sammen med sin tjener, og under grevefejden var det en stående ordre, at han skulle dræbes, hvis slottet blev angrebet. Til andre tider blev det tilladt ham at have selskabelighed og holde fester i Sønderborg by. De sidste 10 år af sit liv tilbragte kongen under mildere bevogtning på Kronborg Slot.

 

På grundlag af træsnit fra 1500-tallet har Niels Winkel i togets dekorationer givet en karakteristik af Christian IIs samtid. Kongens portræt er tegnet af Lucas Cranach.

 

Togsættet består af MFA 5025- FF 5425 - MFB 5225.

 

UIC/EVN kontrolcifre: 95 86 000 5025-5 - 95 86 000 5425-7 - 95 86 000 5225-1.