IC3 74 - Fritz Hansen

Familien Puukka-Sørensen

IC3 togsæt 74 Fritz Hansen

Togsæt 74 Fritz Hansen i Aarhus den 14. december 2015

IC3 togsæt 74 Fritz Hansen er leveret af ABB Scandia 1993 og adopteret af Allerød den 22. maj 1993.

 

Fritz Hansen, 1902-1987, revolutionerede dansk møbeldesign i trediverne, da han fik samtidens førende arkitekter til at tegne møbler for det hæderkronede familiefirma, som var grundlagt af hans farfar. Han var selv uddannet som stolemager inden for snedkerfaget og havde udvidet sine håndværksmæssige erfaringer ved ophold i Tyskland og Frankrig, men var godt klar over, at de epokegørende resultater kun kunne nås ved et samarbejde mellem den tekniske viden og fremragende kunstneriske idéer.

 

Han introducerede derfor Hans J. Wegners Kinastol i 1934 og Kirkestolen i 1936, men det var først i 1951, at fabrikkens navn for alvor blev slået fast med Arne Jacobsens formpressede stol, hvor sæde og ryg gik ud i ét. Stolen var lavet af lamineret træ og FRITZ HANSENS Eft. udviklede en speciel teknik til fremstillingen, hvorved finérlagene blev limet og formet samtidig.

 

Blandt de mange arkitekter, som i tidens løb har været med til at gøre firmaet verdenskendt, kan nævnes Kaare Klint, Børge Mogensen, Jørn Utzon og Piet Hein.

 

Med sine underfundige dekorationer til toget gør Jesper Christiansen opmærksom på, at udover at være et siddemøbel kan en stol også vøre et udtryk for en holdning.

 

Togsættet består af MFA 5074 - FF 5474 - MFB 5274.

 

UIC/EVN kontrolcifre: 95 86 000 5074-3 - 95 86 000 5474-5 - 95 86 000 5274-9.