IC3 75 - Landsoldaten

Familien Puukka-Sørensen

IC3 togsæt 75 Landsoldaten

Togsæt 75 Landsoldaten på Høje Taastrup Station 10. januar 2016

IC3 togsæt 75 Landsoldaten er leveret af ABB Scandia 1993 og adopteret af Fredericia den 4. september 1993.

 

Det lykkedes for billedhuggeren H W Bissen født 1798, at udforme det første momument over den anonyme soldat. Landsoldaten er den populære betegnelse for vor berømte og folkekære billedstøtte i Fredericia. Bronzestatuen på 3,75 meter står på et 2,5 meter højt granitfodstykke og bærer indskriften: 6. juli 1849.

 

Mindesmærket er rejst ved frivillige bidrag fra hele landet og blev afsløret 6. juli 1858. Billedhuggerne H W Bissen og J A Jerichau fik til opgave at komme med et udkast. H W Bissens udkast vandt genklang hos den nedsatte komite og det blev den menige danske soldat i tidens uniform som sejrens symbol.

 

H W Bissen regnedes efter Bertel Thorvaldsens død i 1844 for den førende billedhugger herhjemme. Han var elev af den stor mester, som han i høj grad beundrede og påvirkedes af. Thorvaldsens kunstneriske synspunkter kan føres tilbage til antikken og var uden forbindelse med samtidens folkeliv omkring ham.

 

Landsoldaten er det første monument for den menige ukendte soldat overhovedet. Den og kæmperelieffet, som også er H W Bisens værk, betød et skel i kunstens verden som helhed og i H W Bissens kunstneriske syn og arbejde i særdeleshed. Han blev i realistisk retning påvirket af sin jævnaldrende ven, kunstkritikeren N L Hoyen og af arkitekten M G Bindesbøll, båret frem af tidens folkelige strømninger og egne personlige forudsætninger.

 

H W Bissen døde i 1868.

 

Lilian Polack står for togets udsmykning.

 

Togsættet består af MFA 5075 - FF 5475 - MFB 5275.

 

UIC/EVN kontrolcifre: 95 86 000 5075-0 - 95 86 000 5475-2 - 95 86 000 5275-6.