IC3 95 - Niels Mouritsen

95 - Niels Mouritsen

Kunst i IC3

Togsæt 95 Niels Mouritsen på København H den 11. januar 2018

IC3 togsæt 95 Niels Mouritsen er leveret af ABB Scandia 1991 og adopteret af Vildbjerg den 9. oktober 2004.

 

Niels Mouritsen (1838 - 1904) trak i mange tråde til gavn for udviklingen i Vildbjerg og i hele Hammerum Herred. Det var også tilfældet, da han blev medlem af den jernbanekommission, der i slutningen af 1800-tallet fik til opgave at vurdere udviklingen af jernbanenettet i Midt- og Sydjylland.

 

Kommissionens betænkning resulterede i en lov om bygning af jernbane mellem Herning og Holstebro. Samtidig arbejdede Niels Mouritsen for, at banen blev ført gennem Vildbjerg, og det lykkedes.

 

Gennem adskillige år var Niels Mouritsen sognerådsformand og amtsrådsmedlem. Herudover havde han talrige tillidsposter, bl.a. som formand for Hammerum Herreds Landboforening og for Vest- og Sønderjydske Kreditforening. Han var også medlem af Hedeselskabets repræsentantskab og af Ringkjøbing Amts skoledirektion.

 

Togsæt nr. 5095 er udsmykket af kunstneren Carl-Henning Pedersen.

 

Togsættet blev designmalet i 2003.

 

Leveret til Blekinge Länstrafik som Y2 1370 "Ask och Embla" i 1991 og solgt til DSB i 2003.

 

Togsættet består af MFA 5095 - FF 5495 - MFB 5295.

 

UIC/EVN kontrolcifre: 95 86 000 5095-8 - 95 86 000 5495-0 - 95 86 000 5295-4.

 

Billederne er taget den 11. januar 2018 med mindre andet er angivet.

 

Siden er opdateret den 13. januar 2018