Intercity - Litra B

Familien Puukka-Sørensen

Intercity - Litra B

Heljans Litra B 332


På denne side vil jeg vise tilpasning af Heljans B-vogne.


Tilbage i 2004 købte jeg tre af Heljans B-vogne og en A-vogn. Et par år senere fik jeg også købt Bk-vognen. Inspireret af et par hjemmesider har jeg foretaget nogle interiørmæssige forbedringer.


Jeg har også lagt gulvbelægning ind i vognen. Ideen fik jeg fra Jacob, der har lavet fine gulvbelægninger til Bn- og An-vogne. Jeg har blot klippet disse gulvflader så de passede med B-vognens gulv.


Jeg har også indsat passagerer. Passagererne er købt færdigmalede. De er ikke særlig detaljerede, men til brug i togvognene går de udemærket, og så koster de ikke en bondegård.


Jeg har fået indlagt lys i alle vognene. En enkelt B-vogn har fået slutlys i begge ender. Ved hjælp af dekoder kan tænde og lukke dem.


Jeg har selvmonteret strømoptag. De giver lidt flimmer i vognene, når der er beskidte hjul og skinner. Jeg har derfor monteret strømførende koblinger fra Perfecttrains. Det virker rigtig fint som det kan ses video vist nedenfor.


Opdateret den 18. januar 2020