IC3 24 - Ketil Urne
Togsæt  24 - Ketil Urne ved Høje Taastrup den 5. juli 2014

IC3 togsæt 24 Ketil Urne er leveret af ABB Scandia i 1990 og adopteret af Tinglev den 15. september 1990.


Ketil Urne var egnens stormand i 1100-tallet og gav navn til Urnehoved Tingsted ved Hærvejen. Han er også den person i Tinglev Kommune, der har efterladt sig det ældste skriftlige vidnesbyrd, idet hans gravsten i Bjolderup Kirkes våbenhus bærer runeindskriften: Ketil Urne ligger her.


1841 blev runestenen fjernet fra Bjolderup Kirke og solgt til museet i Kiel. Senere blev den opstillet på Gottrup Slot i Slesvig indtil 1986, hvor Landsregeringen i Kiel besluttede, at stenen skulle tilbageføres til Danmark.


Året efter blev den genrejst i Bjolderup Kirkes våbenhus.


Toget er dekoreret med kvadratiske signaler af Per Arnoldi.


Toget blev designmalet i 2006.


Togsættet består af MFA 5024- FF 5424 - MFB 5224.


UIC/EVN kontrolcifre: 95 86 000 5024-8 - 95 86 000 5424-0 - 95 86 000 5224-4.


Billederne er taget den 29. december 2016 med mindre andet er angivet.


Siden er opdateret den 20. oktober 2018