IC3 togsæt 92 Claus Deleuran er leveret af ABB Scandia 1998 og adopteret af Glumsø den 29. maj 1999.
Togsættet er opkaldt efter Claus Deleuran, der står som en af Danmarks mest markante tegneserieskabere og illustratorer.
Claus Deleuran blev født i Odense 1946 og debuterede som tegneseriemager med historien "Bjarkes Saga" i 1968. Han gjorde sig især bemærket med sine mange satiriske og politiske tegneserier, bl. a. "Rejsen til Saturn", Mysteriet om den forsvundne diamant", Mikkeline på skattejagt" og "Illustreret Danmarkshistorie for folket".
Under arbejdet med tegneserier markerede Claus Deleuran sig løbende som en skarp samfundssatiriker gennem illustrationer til bl. a. Ekstra Bladet, Politisk Revy, Unge Pædagoger og Børn og Unge. Med en folkelig streg fortolkede Claus Deleuran både aktuelle begivenheder i sin samtid og de store hændelser i verdenshistorien.
Claus Deleuran modtog gennem sin karriere flere priser for sit arbejde, bl. a. Kulturministeriets illustratorpris i 1981 og Danske Bladtagneres guldpen, Cross-prisen.
Claus Deleuran døde i 1996 under færdiggørelsen af sit 9. bind af Danmarkshistorien.
Togsæt 92 er ikke længere udsmykket men var oprindeligt udsmykket med tegninger af Claus Deleuran. Fjernelsen af illustrationerne er formodentlig sket i forbindelse med renovering efter brand i togsættet den 31 . oktober 2016 ved Farris.
Togsættet blev designmalet i 2003.
Udstyret 2003 med Indusi (PZB) til brug for kørsel til Hamburg.
Togsættet består af MFA 5092 - FF 5492 - MFB 5292.
UIC/EVN kontrolcifre: 95 86 000 5092-5 - 95 86 000 5492-7 - 95 86 000 5292-1.
Billederne er taget den 28. januar 2018 med mindre andet er angivet.
Siden er opdateret den 28. januar 2018