IC3 90 - Ernst-Hugo Järegård
Togsæt 91 - lrik Duurloo i Rødekro den 8. oktober 2016

IC3 togsæt 90 navngivet Ernst-Hugo Järegård er leveret af Adtranz i 1998 og adopteret af Ystad den 8. marts 2001.


Skuespilleren, oplæseren og entertaineren Ernst-Hugo Järegård var søn af en bankmand og blev født i Ystad i 1928. Han var elegant klædt, læste en bog om dagen, og foretrak at rejse med tog, da han ikke selv havde kørekort.


Järegård elskede sin fødeby på sin egen måde, som det blandt andet kom til udtryk i den svenske tv-serie "En påg, en son, en stad" fra 1992, som handlede om hans opvækst i Ystad. Som skuespiller var han en skarp profil med stærke udtryksformer. Hans spillestil var både udadvendt, meget udtryksfuld og kontrolleret. Mange af Järegårds roller handler om figurer med en komisk bredde og et stænk af sygelige undertoner. Som den usympatiske mand med den skånske røst vækker han stærke følelser hos mange, og ingen glemmer hans ansigt fra tv-serien "Skånske mord" fra 1986.


I Danmark er han først og fremmest kendt for sin rolle overlæge Helmer i Lars von Triers tv-serie "Riget" - en rolle, der gjorde ham både elsket og hadet udenfor Sveriges grænser.


Den folkekære Ernst-Hugo Järegård døde i 1998.


Toget er udsmykket af kunstneren Anne Marie Mejlholm.


Togsættet består af MFA 5090 - FF 5490 - MFB 5290.


UIC/EVN kontrolcifre: 95 86 000 5090-9 - 95 86 000 5490-1 - 95 86 000 5290-5.


Toget blev designmalet i 2003.


Togsættet er udstyret med Indusi til brug for kørsel til Hamburg.


Billederne taget den 27. oktober 2018 med mindre andet er angivet.


Siden er opdateret den 12. november 2018.